Da jeg nåede til kirken, var klokken 11 og gudstjenesten næsten forbi. Min mening var også at komme efter gudstjenesten, så det passede mig fint.
Ind af døren som en fremmed person, som spurgte om man kunne bede til Gud i dette rum og jeg fortalte ham at han var velkommen i kirken.
Efter godt 5 minutter strømmede det ud mennesker fra kirken og jeg fik et overrasket blik fra præsten Steen da han så mig.
Efter de fleste mennesker var ude af kirken, gik jeg ind og satte mig på en bænk. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og lod gamle tanker og følelser forlade mit sind og nye komme ind og forvandle mig endnu engang.
Jeg bad en stille bøn og mærkede hvordan jeg kunne græde og grine på samme tid. Da kom Steen og talte til mig. Egentlig hørte jeg ikke hvad han sagde, trods jeg svarede. Jeg var bare et helt andet sted. I anden verden. Jeg havde lyst til at spørge ham om noget, noget jeg havde tænkt på længe, men jeg gjorde det ikke fordi jeg
Efter jeg var blevet "fyldt op" med nyt liv, rejste jeg mig og gik ud i våbenhuset hvor jeg bare stod og kiggede lidt på kirken. Alle spekulationer forsvandt og jeg kunne smile igen.
På vej hjem digterede jeg en sang, som jeg nu har skrevet ned. Sangen hedder Lionfather og beskriver den far som altid passer på os og som elsker os højere end vi kan forestille os. Selvom vi måske ikke tør stå ved at vi også elsker ham, så tilgiver han os alligevel. Derfor burde vi alle stå ved det. Alle...
Jeg slutter lige af med en lovsang som jeg holder meget af.
I Can Only Imagine...
_______________________________________________________________________________
Jeg har valgt at dele dette blog indlæg op fordi tingene slet ikke har noget med hinanden at gøre, men alligevel noget jeg gerne vil fortælle. Man kunne selvfølgelig overveje om det får helt samme effekt, men nu er det engang det jeg gør.
I går besluttede jeg mig for at gøre hele hytten ren. Vaske gulve i hele huset, støvsuge i hele huset, vaske tøj, sætte på plads, sortere papirer osv.
Her er resultatet:
FØR:
EFTER:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar