Life's what you make it

Sæt musikken igang, men stille og læs så - Paradise - Coldplay

Her i aftes kom der pludselig en masse tanker til mig. Tanker som jeg ikke kunne kontrollere og som væltede ud over min grænse og så måtte jeg bare skrive.
Mine hænder er helt ømme nu, men alligevel er det som om jeg kunne blive ved, som om jeg ikke har fuldendt min konklusion på det hele.

Egentlig er jeg begyndt med min konklusion. "Life is what you make it." Lige nu gør jeg livet til noget værre lort for mig selv og det er jeg sikker på at jeg ikke er den eneste i verden, der gør.
Det gælder om at komme fri at sin barriere og leve sit liv, vise en livsglæde og fremme sine livsplaner og -ønsker.
Man skal leve efter sine talenter og sin lyst - selvfølgelig. Det er tit somom folk glemmer, hvor nice det er at vi har fået foræret nogle gaver fra fødslen. Jeg er da f.eks. lykkelig over at have et talent og en glæde for musik. Det giver mig et fællesskab og en livsglæde, som jeg ikke finder andre steder.

Dermed ikke sagt at man kun skal følge én ting i livet og det er ens medfødte evne. Tvært i mod! Man skal kæmpe, kæmpe og KÆMPE for alle de ting i livet, man lyster og alle de ting som man har kært.
Det gælder ikke om at vente til regnen er væk, men om at danse i regnen. Det er reglen! 


Der var engang en ven, som sagde til mig at han syntes at mennesker tog livet for givet og bare udnyttede det. Siden har jeg gået med tanken i baghovedet .. Taget vi virkelig livet for givet? Eller har vi bare vær vores måde at nyde og leve livet på? Eller skal man i virkeligheden gå og tænke over livet konstant? Burde man ikke bare leve det og tage det som det kommer nogle gange. Det andet er jo til at blive sindsyg af...

Indimellem burde man selvfølgelig stoppe toget og vende sig om og kigge tilbage over landskabet og overveje om det var den rigtige vej at tage. Men sådan vil det jo altid være. Når du tager et valg, tager du også et fravalg.

Igen siger jeg: Life's what you make it... You get the point, right?

Måske en rodebunke, men som nogle ved får jeg bare disse anfald engang imellem! :-)

Hugs.