Well? Det hele er bare så svært. Man ved ikke rigtig hvad man skal gøre? Man har venner som støtter én til det inderste, men nogle gange tænker jeg om jeg har valgt rigtigt? altså... Jeg kommer i en frikirke og det har ligesom ødelagt mig helt! For det meste ignorere jeg det bare, men det er ret svært, hvis man er afhængig af de mennesker der kommer sammen med en dernede.
For vi er SÅ vidt forskellige :i.
Og samtidig bliver jeg mere og mere i tvivl om alt det her shit med Jesus.. Jeg gør bare alt i tomhed, sådan udenvidere at tænke over det.
Jeg er blevet så indelukket her på det sidste - jeg plejer at være en pige med gang i, som laver en masse underlige ting.. But...Det har jeg ikke lyst til mere.
Se... Jeg mumler også rundt i en masse tanker nu. Jeg føler ikke rigtig at jeg hører til nogen steder. Jeg ville bare ønske at man kunne starte HELT forfra.
Min konklusion er at jeg ikke er helt okay, men jeg gør som alle andre unge - lukker det inde og det er fuldstændig dumt. Jeg burde hellere skrige det ud, men hvem kan lige det? Well, snak med en troværdig om det ..
det er tilgengæld ligeså svært.
Hmm?
Det blev noget rodet noget, men det er heller ikke skrevet for at I skal forstå det, men så jeg eventuelt kan finde plads til at tænke på andet end mærkelig gøremål ..