Man skal ikke græde over spildt mælk ... medmindre det har ødelagt tøjet.

Hmm .. Jeg har været ret frustreret i denne tid. Der er så meget at tænke på. Problemet er at jeg ikke kan pege og sige DÉR er det at det går galt. For det er inde i mig det er galt. Jeg lever på kanten .. Kanten af psykisk sammenbrud.
Synes der er så meget at tænke over? Hvor hører jeg til? Kirken/livet? Fordi jeg deler det op sådan er fordi jeg mener at når man lever et helt liv som kristen - lærer man ikke virkeligheden at kende, i hvert fald ikke hvis man har en overbeskyttende familie .. Det har jeg selv oplevet .. Sådan skal det aldrig blive for mine børn ..

Før .. før var der nogen at lægge skylden på .. Nu er det bare mig der er noget galt :i.
Jeg har ærgerligt.
Jeg har oplevet meget i mit liv. Måske liiidt for meget og nu ved jeg ikke hvad jeg skal og hvor jeg skal stå .. Jeg har ikke lyst at komme i kirken mere .. Så skal det være folkekirken :i .. Men der er der bare heller ingen der tager det seriøst -desværre .. Det er ellers det er mest rigtigt for mig. ):

Jeg føler det som om jeg lever i to verdener. Der sker noget helt andet inde i mit hovede ind udenfor i verden. Engang kom jeg i skole og troede at jeg var uvenner med alle .. Helt seriøst? Jeg venter bare på den dag hvor jeg kan komme på "Psyggen" med det samme :i.
Jeg hader den her hvileløse venten ...venten på at alt nok skal blive godt igen, selvom ens underbevidsthed siger noget helt andet?

Jeg tror jeg er kommet hjem hvad kristendommen handler om.
(matt 6) Men hvad vil dette sige, hvad har jeg at gjøre, eller hvilken Stræben er den, om hvilken kan siges, at den søger, at den tragter efter Guds Rige?
Skal jeg see at faa et Embede, svarende til mine Evner og Kræfter, for at virke deri?
Nej, du skal først søge Guds Rige.

Skal jeg da give al min Formue til de Fattige?
Nej, først skal du søge Guds Rige.

Skal jeg da gå ud og forkynde denne Lære i Verden?
Nej, du skal først søge Guds Rige.

Men saa er det jo i en vis Forstand Intet, jeg skal gjøre?
Ja, ganske vist, det er i en vis Forstand Intet; Du skal i dybeste Forstand gjøre dig selv til Intet, blive til Intet for Gud, lære at tie; i denne Taushed er Begyndelsen, som er, først at søge Guds Rige.”
Kort sagt: Man skal blive Guds barn, og SÅ skal man handle. For så gør man det ikke med bagtanke, men virkelig for AT HANDLE.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre? Jeg føler jeg har kæmpet de sidste 3 år på et venskab, som den anden er fuldstændig ligeglad med .. Fuck main! Bliver så sur når jeg tænker over det.


Sidespring^^.

Nå men hvad mener jeg så med overskriften?
Jo .. Man skal ikke græde over spildt mælk? Hvorfor? fordi så kommer man aldrig videre .. Det er det gamle ordsprog. JEG MENER at man skal græde over spildt mælk, hvis du har spildt på tøjet. Dvs. Du skal vise dine følelse. Græd, skrig, råb! Hvis du virkelig er på den. Hvis du har dummet dig, eller er blevet ødelagt indeni.
Forstår I?
Det er i hvert fald det jeg har lært af min rejse, som langt fra er slut endnu.

Take Care.
/Sissley.