Chok

Hej venner

Jeg vil snakke om fastholdelse i dag. Emnet blev pludselig revet op i mig i dag fordi der var en der sagde: "Ej for åndssvagt. Er du kristen?! LOL." Eller.. noget i den stil.
Det mindede mig om hvor meget jeg har kæmpet for at være den de andre ville have at jeg skulle være. I gennem mange år har jeg ikke turdet være mig selv, fordi ligegyldig hvor jeg var blev jeg kritiseret. En tidligere klassekammerat lagde mærke til at jeg var to vidt forskellige personer i henholdsvis klassen og i den kirke jeg kom i.

Med tiden er jeg begyndt at turde være mig selv. Det er fedt, men jeg er stadig ikke godt til at tage kritik når det handler om mig selv, altså udseende og private ting som betyder meget for mig. F.eks. min tro. Jeg har svært ved at vise andre at jeg tror, trods jeg hver dag bærer mit kors. Som i kan høre er der stadig folk der taler ned til mig, om min tro, men jeg fastholder den og det VIL jeg. Det er et løfte jeg har givet mig selv. Gud bliver ved med at trække i mig og jeg er stolt af at sige at jeg er kristen!

Og.. jeg er stolt af at være mig. Det jeg kæmper mest med er mit selvværd.. Emo!, tænker I sikkert, men nej. Jeg har VIRKELIG problemer med mit selvværd og derfor flipper jeg også så meget udover en enkelt kommentar, men det var det her jeg var bange for, ved at komme i gymnasiet.

Nok om det..
I går var jeg til min første sangtime og min første saxofontime efter ferien. Det var fedt at være tilbage og IHH hvor har jeg savnet Linette, min saxofonlærer.

Ligenu står den på lektier og en hyggelig sludder med Kristoffer :-).

På fredag er der Babybal og jeg glæder mig meget! Parteeeeeeeeeeeeeeeeeeeey!

Out.

Ny regering... eller?

Så er der blevet udskrevet valg til den 15. september 2011. Det er herligt! Nu begynder svineriet og de grimme ord om hinanden på tv i knap tre uger.
Personligt håber jeg på ny regering, selvom jeg ikke holder særlig meget af Helle Thorning-Smidt, men man jo tage det sure med det søde.

Desværre ligger meningsmålingerne ikke fast. Jeg må desværre også erkende at det nok bliver meget svært at følge med i valgkampen, da størstedelen handler om økonomi, som jeg ikke kan prale med at vide meget om, men jeg vil gøre et forsøg på at følge med.
Jeg fandt netop en lidt sjov undersøgelse på kristelig dagblad. De spurgte politikerne om etiske spørgsmål indenfor bl.a. folkekirken, homoseksuelle osv. Det var sjovt og overraskende at se de forskellige resultater.

I dag sluttede min første rigtige skoleuge på Nørresundby Gymnasium. Hoooold nu kæft det har været fedt - men også hårdt. Efter skole tog jeg til big band og derefter arbejde i Føtex. Jeg skal bruge hele min weekend nede i Føtex, men det er også ok. Er begyndt at snakke med nogle af de andre dernede, så det er ikke så stenern.

Klokken er 3.35 om natten og jeg burde sove, men jeg har spillet matador henne ved Martin sammen med Teis og Anders. Så tænker I sikkert, Matador?!?!
Men det var faktisk rigtig hyggeligt.

Og udenfor ligner vejret nogenlunde dette:

Det er VIRKELIG smukt. Jeg kunne kigge på det i flere timer...Men nu må jeg sove. Skal jo på arbejde i morgen og for det ikke skal være løgn også lave lektier, aftensmad og forsørge mig selv. Min far er nemlig ikke hjemme!

Wuuh!

Godnat guuys!

There's a party in the backyard!

Mmh.. En af mine nye klassekammerater Mr. Awesome Mathias viste mig den her sang. Backyard Party. Det er lige mig!

Jeg elsker at finde nyt musik og her ramte det lige i musikhjertet. Ole Børud er nordmand og har lavet sangen her og en masse andet. Han er herlig!

Her på det sidste har min computer været MONSTER langsom, så jeg tænkte at jeg lige ville de-fragmentere den. Woops! Det var vist også på tide. Det blå er det der er blevet fjernet.. :/
Nå, men nu virker den også lidt igen :o

Nå.. I morgen er det weekend! ...men først klokken 8. Jeg skal nemlig på arbejde og til årets første omgang big band på Sct. Mariæ Skole ...igen! Wuuh!
Jeg savner Mariæ meget, men jeg er begyndt at holde rigtig meget af min nye klasse. Det er simpelthen så fantastisk!
I morgen får vi kage, fordi vi vandt idrætsdagen ugen før! :-D

Jeg har ikke mere at sige lige nu. Jeg vil slutte af med det jeg startede med:
http://www.youtube.com/watch?v=cE73rwkc39k

LOVE

http://www.youtube.com/watch?v=ZMcJi-GCNgk&feature=player_embedded#!

Think about this.

School

Emil, Nanna og jeg før matematik! Genialt! :-D

Det er ikke altid drømmen, der er virkeligheden.

Nu vil jeg skrive blog. Jeg er blevet inspireret så meget af en ven at jeg sidder med gråd i stemmen og tårer på kinderne.
Pludselig vælter alt op i mig og det føles på en måde fedt. Det er som om det er et tegn fra Jesus.

Vildt nok ikke?

Egentlig sidder jeg hobet op i lektier lige nu, men jeg føler alligevel at jeg har plads til at fortælle denne ting.
For ikke-kristne kan jeg sige at dette også kan tale til jer. For vi kender det alle. Mirakler eller tilfælde om man vil.
Jeg tror på mirakler og mit liv har været et stort mirakel. Forstil jer mig der slæber skyld, fortvivlelse, tab og sorg op ad en bakke. Det er svært var? Men alligevel kommer jeg hel op på toppen, trods jeg er faldet og trillet mange gange.

Okay .. Det var ikke en god forklaring. Hør her:
Jeg blev født som guldklumpen i familien. Den yngste, enebarn og med høje ambitioner fra min mor og far. Min mor ville give mig alt hvad hun ikke havde givet sit tidligere barn.

Der har altid været spændinger mellem min mor og jeg og i sommerferien mellem 0. og 1. klasse flyttede mine forældre fra hinanden og jeg flyttede med min mor og så næsten aldrig min far selvom jeg egentlig holdt ufatteligt meget af mig, men jeg turde ikke sige min mor imod.

Jeg turde ikke.

Alt gik ned af bakke for mig i barndommen. Jeg følte mig ikke elsket og jeg turde ikke snakke med mine veninder uden for skolentiden fordi jeg var mange for at det var de "forkerte" venner.
For at gøre en lang historie kort endte det med at jeg for 1,5 år siden tog min taske og gik med ordene fra min mor: "Kom aldrig tilbage, hvis du går ud af den dør nu."
Jeg ville heller ikke tilbage. Jeg havde nærmest ikke kontakt med hende i et år og nu er det ok stabilt, men det bliver aldrig godt. Det tror jeg ikke på.
Min pointe var faktisk at selvom jeg var på bunden fandt jeg alligevel Gud, venner og håb. Selvom jeg var grov mod mine venner, holdt de alligevel af mig. Selvom jeg var egoistisk, holdt folk alligevel af mig og selvom jeg alle aftener græd mig selv i søvn og gik med selvmordstanker, frustrationer og angst vågnede jeg alligevel op med mod og kræfter til en ny dag.
Uanset hvor mange gange jeg skubbede kristendommen væk og sagde (undskyld sproget!): "Fuck Gud, Jesus og alt andet." fik Gud alligevel vendt min næsetip i den rigtige retning.

Jeg fik altid en ny chance i Gud hjerte. Mit hjem.

Så selvom jeg sidder i dag med store dilemmaer ved jeg at det skal gå, for det har det jo altid gjort.

Egentlig var mit mål noget helt andet med dette blogindlæg end hvad det endte ud med, men sådan er livet jo også. Det er ikke altid drømmen, der er virkeligheden.
Min drøm var at blive det min mor ønskede, være det hun håbede og blive det hun ville, men det er gået op for mig at det aldrig ville kunne gå.
Jeg har alt det gode fra hende. Min moral, min personlighed, min stemme, min musikalitet, mine meninger. Alligevel kan jeg ikke være sammen med hende uden at angst, smerte og frygt kommer op i mig.
Så min drøm, er ikke min virkelighed. Min virkelighed er at jeg har de mest fantastiske mennesker omkring og at musikken har reddet mig fra meget.

http://www.youtube.com/watch?v=ywmuCQZxvUI
I min øjne - Rasmus Seebach!
Passer til mig og til teksten her. Enjoy!

Ny start.

Så er gymnasiet skudt igang! Og sikke en fest! Alle mennesker er bare så søde og venlige. Vi startede ud i samlingssalen og fik nogle informationer, derefter blev vi sat ud i klasserne. Folk virkede åbne og sjov og senere kunne jeg bekræfte mine fornemmelser af folk.
Vi skulle lave sådan noget icebreaking og det var faktisk skide sjovt. Det er en helt anden måde at snakke med folk på.
I morgen skal vi skal forholdsvis normale timer og slutter ugen af med idrætsdag. Jeg glæder mig!

Som I kan høre har det været en god start og jeg glæder mig vildt til at nyde 3 år med den her klasse.

Nørresundby Gymnasium ligner sig selv, men selvom jeg har været der mange gange er det helt anderledes nu. Helt!

Jeg vil smutte nu. Jeg skal nemmerlig til BAAAND. Wuuh!

Fanget i tvivl og spørgsmål.

Nu vil jeg lige, for en gang skyld, være lidt poetisk. Her i ferien så jeg en film som hedder Saving Private Ryan. Den handler om D-dag. Faktisk er den meget realistisk.
Soldaterne i denne film bad om hjælp til at ramme andre soldater. Altså bad Gud om hjælp til at dræbe en anden.

Så er det jeg tænker, kan man det: Er det etisk korrekt?

På den ene side beder man bare Gud om at hjælpe sig selv til at redde sit eget liv og samtidig er det nødvendigt at dræbe fjenden for at redde sit eget liv. Man kan også sige at, der er jo nogen der skal gøre det for ellers bliver vi fuldstændig udryddet af fjenden. Og i denne film er Hitler den onde og det er ham de kæmper imod, så de kæmper jo for de gode.
Men alle ved jo at det er forkert at dræbe, det er for det første en af de kristnes udgangspunkter.. Men nogle gange bliver man nødt til det, for at redde sit eget liv? Eller hvad? Skal man "vende den anden kind til"? Jeg er i tvivl!

Det er jo menneskets instinkt at overleve og beskytte sig selv, det har vi altid gjort. Samtidig må vi bare ikke slå ihjel.. Ikke fordi jeg er uenig med det udgangspunkt ...tvært i mod.

Som kristen giver man sit liv til Gud, men dermed ikke sagt at man altid gør det rigtige.. For valgene er jo op til en selv. Nogle tror at Gud er sådan en slags automat. At han giver hvad man beder om, men sådan er det ikke. Han kan, i følge en selv, være uudholdelig uretfærdig, men det er det Gud ønsker for os.

Jeg er i tvivl om Gud vil synes at det er rigtig at dræbe den onde her.. I det gamle testamente satte han profeter til at dræbe andre onde, men vil den tilgivende Gud gøre det nu? Mit første svar ville være nej, MEN som mennesker kan vi ikke leve i en verden hvor folk, kort sagt, ikke dræber hinanden. Der vil aldrig være 100% fred og dermed og jalousi mm.

Det er et meget svært spørgsmål og jeg tror faktisk ikke at jeg kan komme med et endeligt svar. Man kan jo selv tænke hvad man selv synes er rigtigt.
_____________________________________________________________________

Jeg vil lige kort runde af med noget HELT andet. Det kører bare her på Nørresundby Gymnasium. I aftes var jeg til Talentmøde og der er i masse jeg skal nå i år :s. Puha! I det mindste er der Göteborgtur og Talentweekend i henholdsvis Oktober og November! Yay! Så skal jeg se de savnede mennesker igen!
JEG GLÆDER MIG!

Jeg slutter lige af med en sang, som jeg holder meget af. Jeg spillede den på saxofon til min dimission og til Talent koncert sidste år. Den har en fantastisk tekst og en smuk melodi.
Enjoy!
http://www.youtube.com/watch?v=5EdmHSTwmWY&ob=av3e

Out!

TUNØ

Så tænker folk sikkert.. Hvad i himlens navn er det? Det skal jeg fortælle jer nu.

Det er øen, i søen, i landet, i vandet... LOL. Jeg keder mig vist. Nå, men det er i hvert fald en ø som jeg har brugt mange MANGE somre på. Peter Nørskov, som jeg var i praktik hos for snart et år siden kan leje det sammen med hans arbejde og det er et FANTASTISK hus. Tunø er nærmest bare en bakke og på toppen af den bakke ligger huset, men udsigt over det hele. Det er SÅ smukt. Det er længe siden jeg har været der og jeg nærmest hoppede og dansede da jeg fandt ud af at vi skulle derover i år.

Så tænker I sikkert hvad er der så fedt ved den ø?
Svaret er: ÆRTER. Ej, altså Tunø har jordens bedste ærter, men jeg er SÅ forelsket i atmosfæren derovre. Der kører ingen biler, ingen knallerter og alle mennesker er glade og åbne.

Udover det er der en SMUK natur og minigolf. Mange vil mene at det ikke ligefrem er et teenage sted, men det er PERFEKT for mig.

Jeg har mange minder med Jeppe Nørskov, som er Peters søn. Vi var gode venner, men snakker desværre ikke så meget sammen i dag, da vore veje skiltes da han blev teenager 6 år før jeg og er nu voksen og ved sin uddannelse, men det bliver godt at se ham og Peter igen!

Jeg skal have Marie med derover og jeg er spændt på at se hvad hun siger til Tunø. Jeg kan ikke andet end at elske den ø. Vi rejser imorgen så jeg må hellere komme i seng, men INDEN vil jeg lige vise et billede af min nye "flotte" klipning ved frisøren i dag.

Med andre ord. Mit hår har aldrig været grimmere. Det var meningen at der skulle sidde hår i begge sider af panden, men så klippede hun det som en midterskilning og ..JEG HADER DET.. Man kan trøste sig selv med at det vokser ud igen.. Men det kan bare ikke gå hurtigt nok.

Da hun var færdig med at klippe mig viste hun et billede af en nye frisure og klipning, som hendes datter (der også arbejder i salonen, som jeg faktisk plejer at blive klippet af) var ved at lære.

Den frisure er bare min DRØMMEFRISURE og til min glædelse sagde min frisør Solveig at det sagtens ville kunne klæde mig og at jeg også ville kunne bære det.. Men jeg ved ikke det er et stort skridt ..
Sig hvad I mener. Er det for meget? Dette er ikke den præcise frisure, da det var i et blad, men den her minder LIDT om. Meget lidt faktisk:

Sender lige en lille hilsen til alle dem der skal på efterskole i 11/12:
Gid det var mig. Jeg vil bede jer NYDE året og lære så meget i kan og tage jeres oplevelser med hjem og nyd at I får denne chance.
Jeg ønsker jer alt held og lykke.

Aaaaaaaaaaaaaaand out!

Valg og fravalg.

Min kloge, (tidligere :/), dansklærer Jette sagde altid til os: "Når man tager et valg, tager man også et fravalg."
Og hun har absolut ret. Der vil altid være svære valg, og måske gør det valget så svært at tage fordi man fravælger noget andet. Noget som måske var ligeså godt, eller måske betyder dit valg at en andet må gøre det du fravælger.

Hvem hvordan tager man så det rigtige valg og hvordan ved man hvor fælden ligger?

I denne tid er der rigtig mange valg, der skal tages synes jeg. Lige fra hvilken farve min nye skoletaske skal være og til om sandheden skal på bordet for en kammerat.
Det er meget svært og det fylder meget indeni mig, især fordi man ikke ved hvad der sker hvis man vælger det andet.

Det er jo altid svært at vælge og hvordan kan man vide hvad der er det bedste? Det kan man jo aldrig vide, men man kan mærke hvad der virker mest rigtigt for en selv. Derefter kan det være at det er forkert i sidste ende, men man lærer jo af sine fejl.

I filmen Harry Potter siger Dumbledore til Harry: "Der kommer snart en tid hvor du skal vælge mellem det lette og det rigtige." Det er så vigtig en sætning. Det rigtige er næsten aldrig det lette. Det hænger også sammen med ordsproget: "Spring ikke over hvor gæret er lavest."

Så længe man lever hele livet let og "hopper over hvor gæret er lavest", lærer man ikke tilstrækkeligt og derfor MÅ man igennem nogle ting for at klare sig. Livet er besværligt, nedtrykkende og grådkvalt, men alle skal igennem det og derfor må folk også forstå det valg man tager, samtidig med at man skal forstå hvilke valg andre tager. For.. måske har man selv været i en fase hvor man skulle vælge og valgte præcis det samme som en ven skal til at vælge nu, og man ved at det er det forkerte.
Derfor må man acceptere at det ikke altid er lige let at se andre tage de forkerte valg. Men måske er det det rigtige i deres øjne.

Det blev noget værre rod det her, men min pointe ligger vist klart. Det er absolut ikke let at vælge, selvom man måske udtrykker det.

Bare lige et billede af mig og min bedsteven Marius i en af vores øjeblikke! :-D
Jeg elsker dig basse<3

Der er så ufattelig meget at sige!

Ja .. Hvor skal jeg dog starte?Jeg kom fuldstændig bombet hjem fra Italien i går aftes klokken 21 og efter lidt god mad og noget TV gik jeg i seng.

Vi tog afsted mandag klokken 05.15 fra Elverhøj og så til Aalborg Lufthavn :-). Jep.. det var MEGET tidligt, men sådan var det jo..Da vi havde rejst i over 12 timer med bus, tog, 2 fly, mistet vores bagage og gået en del kom vi ENDELIG frem til vores Bed and Breakfast, som lå oppe i en forstad til Firenze, Fiésolé.
Det hele var nydeligt, gammelt, men VIRKELIG hyggeligt.

Så trods vi ingen bagage havde nød vi nu alligevel en god nats søvn.

Jeg må sige at Firenze er en af de mest fantastiske byer jeg har set. Det var vildt hvordan alt nymoderne var passet ind under de renæssancerede forhold.

Her kommer et par billeder fra turen! :-)

Det orange lys er udelukkende aftensolen!

Udsigten fra huset

I fødselsdagsgave fik jeg denne ring af Karin, min bonusmor, som jeg dog selv valgte. Jeg faldt over den med det samme, da rosen er min yndlingsblomst. Så inderlig og smuk, men med torne giver det en helt andet opfattelse.
Jeg undskylder det utydelige billede!

Altså nu er det sådan at jeg har fået mit første arbejde i Føtex Nørresundby og starter på tirsdag, så jeg må hellere til at begynde at reklamere for Føtex. For som chefen siger så "skal vi gøre alt for kunderne. De er vores motor i bilen og hjerte i kroppen. Kunderne handler ikke bare ind i Føtex, de får en oplevelse af at være tilstede i det rum fyldt med kærlighed og støtte." LOL.
Nå men, Føtex er sej, vi gør mere for dig!
Jeg vil lige vise min yndlingskjole for tiden.. Ja tro det eller lad vær, men jeg går faktisk i kjole. Jeg havde heller ikke troet det selv. Men hold da op.. Denne kjole købte jeg til den vilde sum af 20 euro i Italien :-).

Lige nu bliver alt revet ned, samlet, malet, skruet og hamret op i stuen. Min far har besøg af en kollega, som er handyman. For det er min far bestemt ikke!
Selvom jeg helst ikke vil indrømme det elsker jeg faktisk at bygge, skrue og i det hele taget bruge hænderne. Det er så fedt når man kan få tingene til at fungere.

På lørdag går turen til det SAVNEDE Tunø og renfaktisk bliver den endnu mere fedt i år da jeg skal have Marie med. Det skal nok blive genialt! Jeg nyder at bruge tid med den tossede tøs.

I dag var jeg inde i byen med Lichonboy og Marvin. Det var rigtig hyggeligt at snakke med de gamle hoveder igen. Jeg kan bare mærke hvor meget jeg har savnet dem ;).

Lige til sidst er der et billede af min nevø, jeg og min søster fra vores tur i Sverige. Godt nok er det ikke i kanoen, men på Molslinien!