mandag den 24. maj 2010

Det bliver nok det sidste jeg skriver på denne blog ..for...jeg er kommet videre? Jeg har lært noget nyt og har gjort noget dumt.
Egentlig tror jeg ikke at denne blog har gjort mig i bedre humør, den har faktisk bare sat mig fast på at have noget at tænke på. - og det har været en god ting for mig!
Jeg tror bare jeg har lært, af dette forløb, at livet ikke alting kommer til at gå som man vil og at man faktisk hænger i en tynd tråd som teenager. Selvom man siger noget den ene dag, kan man godt mene noget den anden..
Den sidste tid i mit liv har budt på overraskelser, som jeg aldrig havde troet var blevet til noget godt i den sidste ende.
Måske var det bare det jeg havde brug for? En slapper...
Nu når man snakker med et fantastisk menneske, kan det også have en 'grum' fortid.

Man siger jo altid at barnet er det reneste, men ikke efter en dårlig opdragelse, så egentlig er barnet jo det reneste, med forældrenes kraft?
hmm ..

KEEP DREAMING
LEV EFTER DINE TALENTER OG DIN LYST
DENNE DAG ER HERRENS ..

/Sissel.
-fortsat godt liv :).

mandag den 17. maj 2010

TIL MIN FAR!

Du kan ikke holde øje med mit liv på den her måde ...

lørdag den 15. maj 2010

Jeg har bare lige fået et kæmpe raseri anfald -.-
Jeg føler bare ikke at mine venner de forstår mig.. Jeg er så skuffet over mig selv. Jeg burde formidle det glade budskab om Gud og Jesus, men det gør mig ked af det, jeg begynder at tænke for meget og kan ikke koncentrere mig om at være SISSEL.
Jeg tænker tit på, hvor meget jeg har været påvirket af 'de andre'. Jeg har ikke villet være migselv, for de har så mange forventninger og fordomme.
Jeg er så bange for at vise hvem jeg er. Jeg føler bare at jeg de sidste par måneder har raset rundt for at tilpas stille andre, så de ikke føler sig anderledes. Men nu vil jeg bare være mig selv .. Det er bare så svært.

Jeg kan bare ikke rigtig forstå unge nu til dags. Vi tager for lidt ansvar. Vi snakker os fra det, eller begynder at græde og siger 'Jamen jeg vidste ikk...' osv. Jeg synes man burde holde sig væk fra alt det shit der er i fjernsynet og så lave noget fornuftigt. Jeg er også dårlig til det selv, men hvis man får det på skrift har jeg personligt lettere ved at huske det.

Vi glemmer tit, hvor vi lever og hvem vi lever for og hvor lidt tid vi har at leve i? Jeg tænker faktisk tit på et sted i biblen hvor der står at du skal slutte fred med din bror inden du går i kirke. Det vil faktisk sige at man ikke skal være uvenner med nogle, når man går i kirke? Man skal slutte fred - der står ikke tilgive .. Så egentlig skal du bare blive venner med dem igen.. Men... argh. Det er jo svært at være venner med alle?
Måske mener Gud bare at man skal ACCEPTERE folk. For det er jo ikke alle der holder af en selv? Og det skal man jo ikke ændre sig efter. Men hvis man selv acceptere andre, bliver man også lettere acceteret. Så egentlig burde det ikke være sværere end at gå ud og slutte fred og acceptere hver en mand .. Det er bare ikke altid så let? Hvorfor? Jo - fordi vi også har vores egen selvtillid, mistillid og egoisme. De ting hænger ikke nødvendigvis sammen, men i denne sammenhæng gør det i smule. Vi har jo vores egen selvtillid, som holder os fast ved vores egne meningen og derfor kan vi godt få mistillid til hinanden, som så tegner vores egoisme.

Jeg mener selv: "Carpe Diem" -altså lev i nuet. Tænk over hvad du gør, siger og tænker. Det hjælper ikke at snyde Gud eller andre - det vil altid blive opdaget. Og det er heller ikke forbudt at bruge hovedet. Når du får et valg, får du også et fravalg, derfor er det altid godt at stå fast ved sig selv og sine egne drømme..

Carpe Diem!
/Sissley.

mandag den 10. maj 2010

den anden side af klodsen..

Nu er der så gået lidt tid og jeg er kommet mig over det store chok. Derfor er jeg også begyndt at tænke lidt anderledes og se situationen far en anden vinkel .. Min nye indstilling er bare at jeg er blevet proppet med forskellige måder at se verden på og jeg er langsomt begyndt at finde vej gennem mørket, men dermed ikke sagt at jeg har det let. Mit hoved er fyldt med citater fra f.eks. biblen og andre steder. F.eks.: "Du skal ikke lade dig friste..:" osv!
Jeg er bare fuldstændig forvirret og trænger til at snakke med en... :i.
Måske burde jeg bare slette den her blog og så bare leve livet

mandag den 3. maj 2010

Heldig eller uheldig?

Jeg har siddet og funderet lidt over hvem Sissel egentlig er?
Og er ikke rigtig kommet frem til noget svar, for, for lidt over en måned siden var alt alkohol, rygning og andet - FULDSTÆNDIG FORKERT! Men lige så langsomt er det begyndt at indtage mig. Det er somom mit teenageoprør er begyndt for alvor.. Men så her i dag, var jeg udenfor skolen, med en klassekammerat som røg. Han snakkede i vilden sky om druk og stoffer .. Det slog mig at jeg egentlig er utrolig heldig eller?..
PÅ DEN ENE SIDE:
Jeg er vokset op med regler og ideologier andre og ting der er anderledes. Det kristne har været en del af min dagligdag og selvom min far ikke er kristen har han lært mig hvordan man skal behandle folk. F.eks. sagde han: "Den vigtige evne et menneske skal lære, er at acceptere alle som de er og hvad de har af regler og ideologier." Og det synes jeg er SÅ rigtig sagt! Vi skal acceptere at naboen danser tango hver lørdag med højt musik, hvis det er min nabos lyst! (opdigtet)
PÅ DEN ANDEN SIDE:
Jeg kan ikke gøre noget forkert uden at få dårlig samvittighed i lang tid. Jeg har nærmest ingen selvtillid og ligenu hvor jeg bare har brug for at være ung, strømmer det ind med andres meninger og holdninger. Der er også en anden ting der plager mig ved det her.. Hele min barndom har jeg gjort hvad min mor og far synes jeg skulle gøre: spillet blokfløjte, gået til ditten og datten uden egentlig at gide det, ene og alene pga. jeg ville tilfredstille mine forældre, men så her i går til en konfirmations tale, hvor der blev sagt: "Lev efter dine talenter og din lyst" kom jeg til at tænke på at min lyst egentlig er noget helt andet end det jeg har lavet hele min barndom?
Jeg ville ønske at jeg kunne starte på en frisk .. Bare starte helt forfra og lade som intet var sket, men det kan jeg ikke. Hele mit liv er vendt på hovedet og jeg ser tingene fra en anden synsvinkel?
Men hvordan kan det pludselig ske? Har min mor styret mit liv indtil nu?

Jeg synes ikke rigtig at jeg styre det selv.. det går bare sin gang og egentlig har jeg det fantastisk, men har bare så mange ting at tænke på ..

Husk..."Lev efter dine talenter og din lyst"
/Sissley.