Den forrige.

Jeg ved ikke lige hvad der er galt med min blog .. Men der hvor der er et stort hul, skal I bare markere og så kan i læse det :)

Man skal ikke græde over spildt mælk ... medmindre det har ødelagt tøjet.

Hmm .. Jeg har været ret frustreret i denne tid. Der er så meget at tænke på. Problemet er at jeg ikke kan pege og sige DÉR er det at det går galt. For det er inde i mig det er galt. Jeg lever på kanten .. Kanten af psykisk sammenbrud.
Synes der er så meget at tænke over? Hvor hører jeg til? Kirken/livet? Fordi jeg deler det op sådan er fordi jeg mener at når man lever et helt liv som kristen - lærer man ikke virkeligheden at kende, i hvert fald ikke hvis man har en overbeskyttende familie .. Det har jeg selv oplevet .. Sådan skal det aldrig blive for mine børn ..

Før .. før var der nogen at lægge skylden på .. Nu er det bare mig der er noget galt :i.
Jeg har ærgerligt.
Jeg har oplevet meget i mit liv. Måske liiidt for meget og nu ved jeg ikke hvad jeg skal og hvor jeg skal stå .. Jeg har ikke lyst at komme i kirken mere .. Så skal det være folkekirken :i .. Men der er der bare heller ingen der tager det seriøst -desværre .. Det er ellers det er mest rigtigt for mig. ):

Jeg føler det som om jeg lever i to verdener. Der sker noget helt andet inde i mit hovede ind udenfor i verden. Engang kom jeg i skole og troede at jeg var uvenner med alle .. Helt seriøst? Jeg venter bare på den dag hvor jeg kan komme på "Psyggen" med det samme :i.
Jeg hader den her hvileløse venten ...venten på at alt nok skal blive godt igen, selvom ens underbevidsthed siger noget helt andet?

Jeg tror jeg er kommet hjem hvad kristendommen handler om.
(matt 6) Men hvad vil dette sige, hvad har jeg at gjøre, eller hvilken Stræben er den, om hvilken kan siges, at den søger, at den tragter efter Guds Rige?
Skal jeg see at faa et Embede, svarende til mine Evner og Kræfter, for at virke deri?
Nej, du skal først søge Guds Rige.

Skal jeg da give al min Formue til de Fattige?
Nej, først skal du søge Guds Rige.

Skal jeg da gå ud og forkynde denne Lære i Verden?
Nej, du skal først søge Guds Rige.

Men saa er det jo i en vis Forstand Intet, jeg skal gjøre?
Ja, ganske vist, det er i en vis Forstand Intet; Du skal i dybeste Forstand gjøre dig selv til Intet, blive til Intet for Gud, lære at tie; i denne Taushed er Begyndelsen, som er, først at søge Guds Rige.”
Kort sagt: Man skal blive Guds barn, og SÅ skal man handle. For så gør man det ikke med bagtanke, men virkelig for AT HANDLE.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre? Jeg føler jeg har kæmpet de sidste 3 år på et venskab, som den anden er fuldstændig ligeglad med .. Fuck main! Bliver så sur når jeg tænker over det.


Sidespring^^.

Nå men hvad mener jeg så med overskriften?
Jo .. Man skal ikke græde over spildt mælk? Hvorfor? fordi så kommer man aldrig videre .. Det er det gamle ordsprog. JEG MENER at man skal græde over spildt mælk, hvis du har spildt på tøjet. Dvs. Du skal vise dine følelse. Græd, skrig, råb! Hvis du virkelig er på den. Hvis du har dummet dig, eller er blevet ødelagt indeni.
Forstår I?
Det er i hvert fald det jeg har lært af min rejse, som langt fra er slut endnu.

Take Care.
/Sissley.

Nyt liv - ny drøm.

Ja .. Det var det så ikke, men I kender det? Man har et standpunkt til man tager et nyt.
Snakkede med en lærer i dag der nævnte min blog og kom egentlig til at tænke på hvor meget jeg savner at skrive på den .. - At samle min tanker.

Jeg er kommet så langt i mit liv at jeg kan sige at jeg har det godt. Jeg er egentlig skide heldig og er blandt fantastiske mennesker .. Alligevel er der nogle ting der er begyndt at irritere mig. Nogle ting som jeg brænder for at ændre ...
F.eks. på min skole. Hver morgen ber vi en bøn og synger en salme - det kan godt være der er noget symbolsk i det, men ikke en skid ånd! Halvdelen af skolen aner ikke hvad vi snakker om og nærmest resten betyder det ikke en skid for. Jeg gør mig så sur.
Blandt kristne er der også folk som tror de bestemmer over hele verden fx. hørte jeg en en dreng, i mandags, som flytter skole, da han bliver mobbet. Forældrene har været på kontoret mange gange, men det eneste var de fik var at denne dreng som mobbede ham - hans familie havde så meget amgt at der ikke var noget at gøre ved det! Det er skræmmende at tænke på! Jeg kan faktisk i det hele taget ikke lide folk med magt? Det giver mig sådan en mærkelig følelse indeni. Bradr ..

Jeg har faktisk tænkt over alt det her Jesus-halløj. Det er bare så svært at finde rundt i, altså, jeg tror jo på Gud, men jeg ved ikke lige hvor meget frikirke-'kvinde' der er i mig.

Jeg kan tit forbinde mig selv med en vippe. Man står på midten og prøver at holde begge ender så vidt muligt oppe fra jorden, når man så rammer med den ene ende giver det et lille skød i kroppen, men så må man jo prøve igen? Når man har ramt tilstrækkelig mange gange gør det ondt i kroppen og man er ved at opgive, så må man stå af og holde en lile pause og så er det op igen.

I forhold til dengang jeg var mindre har jeg nu også ændret mig til at være mere hård og tage tinegne som de kommer - jeg har ligesom lært det hele på den hårde måde? Og sådan er det jo.

Jeg tror ikke der er mere for nu?
Ellers må jeg jo skrive igen (:

/Take care!

Det bliver nok det sidste jeg skriver på denne blog ..for...jeg er kommet videre? Jeg har lært noget nyt og har gjort noget dumt.
Egentlig tror jeg ikke at denne blog har gjort mig i bedre humør, den har faktisk bare sat mig fast på at have noget at tænke på. - og det har været en god ting for mig!
Jeg tror bare jeg har lært, af dette forløb, at livet ikke alting kommer til at gå som man vil og at man faktisk hænger i en tynd tråd som teenager. Selvom man siger noget den ene dag, kan man godt mene noget den anden..
Den sidste tid i mit liv har budt på overraskelser, som jeg aldrig havde troet var blevet til noget godt i den sidste ende.
Måske var det bare det jeg havde brug for? En slapper...
Nu når man snakker med et fantastisk menneske, kan det også have en 'grum' fortid.

Man siger jo altid at barnet er det reneste, men ikke efter en dårlig opdragelse, så egentlig er barnet jo det reneste, med forældrenes kraft?
hmm ..

KEEP DREAMING
LEV EFTER DINE TALENTER OG DIN LYST
DENNE DAG ER HERRENS ..

/Sissel.
-fortsat godt liv :).

TIL MIN FAR!

Du kan ikke holde øje med mit liv på den her måde ...

Jeg har bare lige fået et kæmpe raseri anfald -.-
Jeg føler bare ikke at mine venner de forstår mig.. Jeg er så skuffet over mig selv. Jeg burde formidle det glade budskab om Gud og Jesus, men det gør mig ked af det, jeg begynder at tænke for meget og kan ikke koncentrere mig om at være SISSEL.
Jeg tænker tit på, hvor meget jeg har været påvirket af 'de andre'. Jeg har ikke villet være migselv, for de har så mange forventninger og fordomme.
Jeg er så bange for at vise hvem jeg er. Jeg føler bare at jeg de sidste par måneder har raset rundt for at tilpas stille andre, så de ikke føler sig anderledes. Men nu vil jeg bare være mig selv .. Det er bare så svært.

Jeg kan bare ikke rigtig forstå unge nu til dags. Vi tager for lidt ansvar. Vi snakker os fra det, eller begynder at græde og siger 'Jamen jeg vidste ikk...' osv. Jeg synes man burde holde sig væk fra alt det shit der er i fjernsynet og så lave noget fornuftigt. Jeg er også dårlig til det selv, men hvis man får det på skrift har jeg personligt lettere ved at huske det.

Vi glemmer tit, hvor vi lever og hvem vi lever for og hvor lidt tid vi har at leve i? Jeg tænker faktisk tit på et sted i biblen hvor der står at du skal slutte fred med din bror inden du går i kirke. Det vil faktisk sige at man ikke skal være uvenner med nogle, når man går i kirke? Man skal slutte fred - der står ikke tilgive .. Så egentlig skal du bare blive venner med dem igen.. Men... argh. Det er jo svært at være venner med alle?
Måske mener Gud bare at man skal ACCEPTERE folk. For det er jo ikke alle der holder af en selv? Og det skal man jo ikke ændre sig efter. Men hvis man selv acceptere andre, bliver man også lettere acceteret. Så egentlig burde det ikke være sværere end at gå ud og slutte fred og acceptere hver en mand .. Det er bare ikke altid så let? Hvorfor? Jo - fordi vi også har vores egen selvtillid, mistillid og egoisme. De ting hænger ikke nødvendigvis sammen, men i denne sammenhæng gør det i smule. Vi har jo vores egen selvtillid, som holder os fast ved vores egne meningen og derfor kan vi godt få mistillid til hinanden, som så tegner vores egoisme.

Jeg mener selv: "Carpe Diem" -altså lev i nuet. Tænk over hvad du gør, siger og tænker. Det hjælper ikke at snyde Gud eller andre - det vil altid blive opdaget. Og det er heller ikke forbudt at bruge hovedet. Når du får et valg, får du også et fravalg, derfor er det altid godt at stå fast ved sig selv og sine egne drømme..

Carpe Diem!
/Sissley.

den anden side af klodsen..

Nu er der så gået lidt tid og jeg er kommet mig over det store chok. Derfor er jeg også begyndt at tænke lidt anderledes og se situationen far en anden vinkel .. Min nye indstilling er bare at jeg er blevet proppet med forskellige måder at se verden på og jeg er langsomt begyndt at finde vej gennem mørket, men dermed ikke sagt at jeg har det let. Mit hoved er fyldt med citater fra f.eks. biblen og andre steder. F.eks.: "Du skal ikke lade dig friste..:" osv!
Jeg er bare fuldstændig forvirret og trænger til at snakke med en... :i.
Måske burde jeg bare slette den her blog og så bare leve livet

Heldig eller uheldig?

Jeg har siddet og funderet lidt over hvem Sissel egentlig er?
Og er ikke rigtig kommet frem til noget svar, for, for lidt over en måned siden var alt alkohol, rygning og andet - FULDSTÆNDIG FORKERT! Men lige så langsomt er det begyndt at indtage mig. Det er somom mit teenageoprør er begyndt for alvor.. Men så her i dag, var jeg udenfor skolen, med en klassekammerat som røg. Han snakkede i vilden sky om druk og stoffer .. Det slog mig at jeg egentlig er utrolig heldig eller?..
PÅ DEN ENE SIDE:
Jeg er vokset op med regler og ideologier andre og ting der er anderledes. Det kristne har været en del af min dagligdag og selvom min far ikke er kristen har han lært mig hvordan man skal behandle folk. F.eks. sagde han: "Den vigtige evne et menneske skal lære, er at acceptere alle som de er og hvad de har af regler og ideologier." Og det synes jeg er SÅ rigtig sagt! Vi skal acceptere at naboen danser tango hver lørdag med højt musik, hvis det er min nabos lyst! (opdigtet)
PÅ DEN ANDEN SIDE:
Jeg kan ikke gøre noget forkert uden at få dårlig samvittighed i lang tid. Jeg har nærmest ingen selvtillid og ligenu hvor jeg bare har brug for at være ung, strømmer det ind med andres meninger og holdninger. Der er også en anden ting der plager mig ved det her.. Hele min barndom har jeg gjort hvad min mor og far synes jeg skulle gøre: spillet blokfløjte, gået til ditten og datten uden egentlig at gide det, ene og alene pga. jeg ville tilfredstille mine forældre, men så her i går til en konfirmations tale, hvor der blev sagt: "Lev efter dine talenter og din lyst" kom jeg til at tænke på at min lyst egentlig er noget helt andet end det jeg har lavet hele min barndom?
Jeg ville ønske at jeg kunne starte på en frisk .. Bare starte helt forfra og lade som intet var sket, men det kan jeg ikke. Hele mit liv er vendt på hovedet og jeg ser tingene fra en anden synsvinkel?
Men hvordan kan det pludselig ske? Har min mor styret mit liv indtil nu?

Jeg synes ikke rigtig at jeg styre det selv.. det går bare sin gang og egentlig har jeg det fantastisk, men har bare så mange ting at tænke på ..

Husk..."Lev efter dine talenter og din lyst"
/Sissley.

Vendepunktet mod hvad?

Kender I det når man tvivler på om man har valgt det rigtige? Om det man gjorde nu også var det der skulle til?
Jeg har taget et stort skridt i mit liv, som jeg faktisk fortryder selvom jeg samtidig er meget vred på min mor! Jeg skred fra hende i går og jeg fortryder det ikke. Jeg kommer nok ikke hjem til hende i meget lang tid nu. Jeg synes jeg fortjener et godt liv nu. Jeg føler lidt at jeg er på vej ud af et sidespor. Jeg går som alle andre i min familie og andre unge. Jeg lægger en facade op om mig selv, men som mine venner siger, skal jeg lade være.
Det er bare .. hele min barndom har jeg gjort som mine forældre ville have jeg skulle gøre. Jeg har aldrig skældt dem ud, men fuldt efter dem - nærmest som i gamle dage. og når jeg så ENDELIG vil noget selv og virkelig brænder for noget, er det det forkerte jeg brænder for?
Jeg vil bare gerne være en almindelig teenager. tit har jeg overvejet at starte med at ryge, men har aldrig taget initiativet ..
Jeg har bare brug for faste rammer, men jeg går i en kreds som gør det helt modsatte og det er det jeg synes er så godt, men jeg ved ikke om det holder i længden?
hmm ..
Jeg vælger alt andet fra, bare for at være i kirken så meget som muligt. Derfor er nærmest blevet lukket ude af fællesskabet i andre sammenhænge.
Jeg hader det bare!
/Sissel.

Hej igen ..

Well? Det hele er bare så svært. Man ved ikke rigtig hvad man skal gøre? Man har venner som støtter én til det inderste, men nogle gange tænker jeg om jeg har valgt rigtigt? altså... Jeg kommer i en frikirke og det har ligesom ødelagt mig helt! For det meste ignorere jeg det bare, men det er ret svært, hvis man er afhængig af de mennesker der kommer sammen med en dernede.
For vi er SÅ vidt forskellige :i.
Og samtidig bliver jeg mere og mere i tvivl om alt det her shit med Jesus.. Jeg gør bare alt i tomhed, sådan udenvidere at tænke over det.
Jeg er blevet så indelukket her på det sidste - jeg plejer at være en pige med gang i, som laver en masse underlige ting.. But...Det har jeg ikke lyst til mere.
Se... Jeg mumler også rundt i en masse tanker nu. Jeg føler ikke rigtig at jeg hører til nogen steder. Jeg ville bare ønske at man kunne starte HELT forfra.
Min konklusion er at jeg ikke er helt okay, men jeg gør som alle andre unge - lukker det inde og det er fuldstændig dumt. Jeg burde hellere skrige det ud, men hvem kan lige det? Well, snak med en troværdig om det ..
det er tilgengæld ligeså svært.
Hmm?
Det blev noget rodet noget, men det er heller ikke skrevet for at I skal forstå det, men så jeg eventuelt kan finde plads til at tænke på andet end mærkelig gøremål ..